fantastiske firbenede

fantastiske firbenede

- en blog for dyrevenner

Af dyreadfærdsbiolog og freelancejournalist Aiko Sho Nielsen

Heste

fascinerende forskningPosted by Modernehestehold Thu, February 03, 2011 09:20:59

Fryser hestene om hovene når de er ude i sneen?

På denne årstid bliver jeg ofte spurgt om hestene egentlig ikke fryser om hovene, når de er ude i sneen? Men nej, heste fryser ikke om hovene når de går rundt ude i vinterkulden – selv ikke når hestene står ude i dyb sne, fryser de om hovene. Det skyldes at heste har et kulde/varme regulerende system i hovene, hvor det iltede og varme blod fra arterierne, via nogle små ”genvejskar” i hoven, kan løbe direkte over i venerne, uden først at skulle en tur rundt i hovens lamelsystem. Det betyder at varmetabet mindskes betydeligt, men er også forklaringen på at hestenes hove vokser mindre om vinteren end de gør om sommeren. For når blodgennemstrømningen i hoven nedsættes, tilføres der heller ikke lige så mange næringsstoffer. Til gengæld fastholdes de enkelte hornceller længere tid på deres dannelsessted ved kronranden, og her bliver de godt ernæret, så det horn der vokser ud om vinteren er stærkere end det der vokser ud om sommeren. Det er altså tale om en helt naturlig proces, som både ses hos vilde heste og hos vores tamheste. Der er altså ingen grund til ikke at lukke sin hest ud i vinterkulden af skræk for at den skulle komme til at fryse om hovene, og/eller af skræk for nedsat hovvækst eller dårlig hornkvalitet. Tværtimod så har bevægelse en meget gunstig virkning på både hovvæksten og hornkvaliteten.

Mange hilsner fra

Anja Thorup Jensen

www.modernehestehold.dk

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.