fantastiske firbenede

fantastiske firbenede

- en blog for dyrevenner

Af dyreadfærdsbiolog og freelancejournalist Aiko Sho Nielsen

Dyrenes Oscarår

dejlige dyrefilmPosted by Aiko Sun, February 26, 2012 23:20:01

I aften ruller 'Oscar 2012' over skærmen på TV2 Film. Jeg har bidraget med research til Metronome til et lille indslag om dyrene i dette års Oscarnominerede film, som læses højt i studiet af Paprika Steen & Co.

Og dette år er sandelig dyrenes Oscarår:

I ikke mindre end tre af filmene nomineret til årets Bedste Film og Bedste Cinematografi (billede) har dyr afgørende roller, og viser præstationer, som dyrevenner sent glemmer.

Det er filmene 'War Horse', med 14 heste i hovedrollen som den fyrige og trofaste Joey, 'Hugo', med dobermannen Blackie som Sascha Baron Cohens bidske men blødhjertede kammerat, og 'The Artist', med den 11-årige filmveteran Jack Russel terrieren Uggie i ledende rolle som stumfilmscharmør.

Hundene styrer

I Hollywood kører der pt en kampagne, som vil presse Oscarkommitteen til at oprette og uddele en sær-Oscar til hunden Uggie.

Uggie har allerede vundet den nyoprettede Colden Collar Award i sidste uge, i skarp konkurrence med dobermannen Blackie, og under humoristisk protest fra Martin Scorsese.

Filmen 'The Beginners', hvor Christopher Plummer er nomineret til en Oscar, har også en kær og talentfuld Jack Russel terrier ved navn Cosmo i rollen som familiens hund.

Samtidig har forfatteren Susan Orleans, efter at have researchet og skrevet en biografi om schæferfilmstjernen Rin Tin Tin, startet en kampagne som skal påvirke Oscarkommitteen til at give en æres-Oscar til den nu afdøde Rin Tin Tin, som mange mener blev berøvet sin retmæssige Oscar tilbage i 1929.

Spielbergs 'War Horse' betager hjerte og øje

Da jeg hørte om 'War Horse', filmatiseringen af Michael Morpurgos prisbelønnende børnebog om en hest i 1. Verdenskrig, med Steven Spielberg i instruktørstolen, vidste jeg, at det var økonomipakken af Kleenex, jeg skulle tage med til pressevisningen.

Udover at være en smukt filmet og rørende film, imponerede hestenes præstationer, og den indlevelse i hestens væsen filmen skildrer, mig dybt.

Finder, en falleret galophest som ejes af dyretræner på filmen, Bobby Lovgren, står for closeups af hovedrollen, Joey. Når han stejler i trods og kampvilje mod overmagten, og når han i de afgørende momenter kigger mod os i sit mest sørgmodige men værdige blik, er det svært at holde tårerne tilbage.

Dyr kan også spille skuespil

Omar von Müller, Uggies træner, fortæller at Uggie reagerer på sine menneskelige medspillere og ikke kun hans egne signaler - og dermed tilførte scenerne sin helt egen magi.

Spielberg fortæller, at han ind imellem fik præstationer fra Finder og de andre heste, som ingen havde bedt dem om - det var som om de fornemmede hvad situationen krævede. I så fald kan man virkelig tale om at dyrene agerer, og ikke bare adlyder signaler. Og hvis dyrene kan det, er det ikke længere 'fjollet' at tale for at dyr også kan spille skuespil - og bør hædres for det.

  • Comments(0)//fantastiskefirbenede.dyrejournalisten.dk/#post6

Til minde om hestene i 1. Verdenskrig

citater og digte om dyrPosted by Aiko Fri, November 11, 2011 15:17:33

Til minde om hestene i 1. Verdenskrig

Idag er det 93 år siden at der blev blæst til våbenhvile for 1. Verdenskrig - den 11. november 1918, klokken 11.00.

Dermed sluttede en krig som havde taget livet af 8 millioner soldater - og næsten lige så mange heste.

Til minde om de mange faldne heste og soldater, har jeg på denne dag oversat et digt om kærluigheden mellem hest og menneske af den store krigspoet Henry Chappell, 'A soldiers kiss':

(Digtet i original version samt det smukke maleri 'Goodbye Old Man' af Fortunino Matania, kan du se på Animals In War Memorial Fund's hjemmeside)

  • Comments(0)//fantastiskefirbenede.dyrejournalisten.dk/#post5

Fortæl din bedste dyrehistorie

din dyrehistoriePosted by Aiko Thu, December 09, 2010 21:04:50

Vi har alle en masse stjernestunder med dyr. Det kan være barndommens møde med et dyr, eller de sjove, nuttede og kærlige øjeblikke, vi deler med de dyr vi lever sammen med i hverdagen.

Fortæl din bedste historie, og lad andre glædes over den....

Kærlig julehilsen Aiko

www.dyrejournalisten.dk

Leo, en tam sølvræv (fremavlet ved Dmitri Belyaevs forsøg i Rusland) og jeg har en hyggestund på Nordjydsk Pelsdyrforsøgsstation i 2001.

Link om Belyaevs forsøg på at fremavle 'kæleræve'

  • Comments(0)//fantastiskefirbenede.dyrejournalisten.dk/#post1

Legend of the Guardians

dejlige dyrefilmPosted by Aiko Wed, December 08, 2010 22:33:37

En helt fantastisk 3D-animeret film om ugler. Får dvd-premiere i Danmark 8. marts 2011

Se dette dramatiske og visuelt forfinede klip, hvor hovedpersonen, den unge slørugle Soren, lærer at følge sin 'mavefornemmelse':

http://youtu.be/mASuUYdI4xc?hd=1

  • Comments(0)//fantastiskefirbenede.dyrejournalisten.dk/#post0