fantastiske firbenede

Dyrenes Oscarår dejlige dyrefilm

Posted by Aiko Sun, February 26, 2012 23:20:01

I aften ruller 'Oscar 2012' over skærmen på TV2 Film. Jeg har bidraget med research til Metronome til et lille indslag om dyrene i dette års Oscarnominerede film, som læses højt i studiet af Paprika Steen & Co.

Og dette år er sandelig dyrenes Oscarår:

I ikke mindre end tre af filmene nomineret til årets Bedste Film og Bedste Cinematografi (billede) har dyr afgørende roller, og viser præstationer, som dyrevenner sent glemmer.

Det er filmene 'War Horse', med 14 heste i hovedrollen som den fyrige og trofaste Joey, 'Hugo', med dobermannen Blackie som Sascha Baron Cohens bidske men blødhjertede kammerat, og 'The Artist', med den 11-årige filmveteran Jack Russel terrieren Uggie i ledende rolle som stumfilmscharmør.

Hundene styrer

I Hollywood kører der pt en kampagne, som vil presse Oscarkommitteen til at oprette og uddele en sær-Oscar til hunden Uggie.

Uggie har allerede vundet den nyoprettede Colden Collar Award i sidste uge, i skarp konkurrence med dobermannen Blackie, og under humoristisk protest fra Martin Scorsese.

Filmen 'The Beginners', hvor Christopher Plummer er nomineret til en Oscar, har også en kær og talentfuld Jack Russel terrier ved navn Cosmo i rollen som familiens hund.

Samtidig har forfatteren Susan Orleans, efter at have researchet og skrevet en biografi om schæferfilmstjernen Rin Tin Tin, startet en kampagne som skal påvirke Oscarkommitteen til at give en æres-Oscar til den nu afdøde Rin Tin Tin, som mange mener blev berøvet sin retmæssige Oscar tilbage i 1929.

Spielbergs 'War Horse' betager hjerte og øje

Da jeg hørte om 'War Horse', filmatiseringen af Michael Morpurgos prisbelønnende børnebog om en hest i 1. Verdenskrig, med Steven Spielberg i instruktørstolen, vidste jeg, at det var økonomipakken af Kleenex, jeg skulle tage med til pressevisningen.

Udover at være en smukt filmet og rørende film, imponerede hestenes præstationer, og den indlevelse i hestens væsen filmen skildrer, mig dybt.

Finder, en falleret galophest som ejes af dyretræner på filmen, Bobby Lovgren, står for closeups af hovedrollen, Joey. Når han stejler i trods og kampvilje mod overmagten, og når han i de afgørende momenter kigger mod os i sit mest sørgmodige men værdige blik, er det svært at holde tårerne tilbage.

Dyr kan også spille skuespil

Omar von Müller, Uggies træner, fortæller at Uggie reagerer på sine menneskelige medspillere og ikke kun hans egne signaler - og dermed tilførte scenerne sin helt egen magi.

Spielberg fortæller, at han ind imellem fik præstationer fra Finder og de andre heste, som ingen havde bedt dem om - det var som om de fornemmede hvad situationen krævede. I så fald kan man virkelig tale om at dyrene agerer, og ikke bare adlyder signaler. Og hvis dyrene kan det, er det ikke længere 'fjollet' at tale for at dyr også kan spille skuespil - og bør hædres for det.

Til minde om hestene i 1. Verdenskrigcitater og digte om dyr

Posted by Aiko Fri, November 11, 2011 15:17:33

Til minde om hestene i 1. Verdenskrig

Idag er det 93 år siden at der blev blæst til våbenhvile for 1. Verdenskrig - den 11. november 1918, klokken 11.00.

Dermed sluttede en krig som havde taget livet af 8 millioner soldater - og næsten lige så mange heste.

Til minde om de mange faldne heste og soldater, har jeg på denne dag oversat et digt om kærluigheden mellem hest og menneske af den store krigspoet Henry Chappell, 'A soldiers kiss':

Blog image

(Digtet i original version samt det smukke maleri 'Goodbye Old Man' af Fortunino Matania, kan du se på Animals In War Memorial Fund's hjemmeside)

Hingstebøger med bid i

Posted by Modernehestehold Thu, March 24, 2011 12:23:38

Søger du viden om Hingste, så kan denne bog varmt anbefales: “Et værdigt hingsteliv – et liv som stodhingst”, som handler om at holde hingst på en så naturlig måde som muligt, og som rummer erfaringer fra mange forskellige hingsteejere. Bogen er skrevet af Tinamaria Fabrina Jensen.

Mange hilsner fra

Anja Thorup Jensen

www.modernehestehold.dk

Ville du være den samme efter sådan en oplevelse?modige dyrevenner

Posted by Modernehestehold Tue, February 15, 2011 11:38:51

Her er lige en helt fantastisk beretning, som jeg læste på www.hope4dolphins.com, og som kan minde os om glæden ved uselvisk at hjælpe andre, og om hvor stor betydning det kan have, at vise sin taknemmelighed, når nogen hjælper os….

If you read a recent front page story of the San Francisco Chronicle, you would have read about a female humpback whale who had become entangled in a spider web of crab traps and lines. She was weighted down by hundreds of pounds of traps that caused her to struggle to stay afloat. She also had hundreds of yards of line rope wrapped around her body, her tail, her torso, a line tugging in her mouth. A fisherman spotted her just east of the Farallon Islands (outside the Golden Gate) and radioed an environmental group for help. Within a few hours, the rescue team arrived and determined that she was so bad off, the only way to save her was to dive in and untangle her. They worked for hours with curved knives and eventually freed her. When she was free, the divers say she swam in what seemed like joyous circles. She then came back to each and every diver, one at a time, and nudged them, pushed them gently around as she was thanking them. Some said it was the most incredibly beautiful experience of their lives. The guy who cut the rope out of her mouth said her eyes were following him the whole time, and he will never be the same. May you, and all those you love, be so blessed and fortunate to be surrounded by people who will help you get untangled from the things that are binding you. And, may you always know the joy of giving and receiving gratitude.

Blog image

Mange hilsner fra

Anja Thorup Jensen

www.modernehestehold.dk

Hestefascinerende forskning

Posted by Modernehestehold Thu, February 03, 2011 09:20:59

Fryser hestene om hovene når de er ude i sneen?

På denne årstid bliver jeg ofte spurgt om hestene egentlig ikke fryser om hovene, når de er ude i sneen? Men nej, heste fryser ikke om hovene når de går rundt ude i vinterkulden – selv ikke når hestene står ude i dyb sne, fryser de om hovene. Det skyldes at heste har et kulde/varme regulerende system i hovene, hvor det iltede og varme blod fra arterierne, via nogle små ”genvejskar” i hoven, kan løbe direkte over i venerne, uden først at skulle en tur rundt i hovens lamelsystem. Det betyder at varmetabet mindskes betydeligt, men er også forklaringen på at hestenes hove vokser mindre om vinteren end de gør om sommeren. For når blodgennemstrømningen i hoven nedsættes, tilføres der heller ikke lige så mange næringsstoffer. Til gengæld fastholdes de enkelte hornceller længere tid på deres dannelsessted ved kronranden, og her bliver de godt ernæret, så det horn der vokser ud om vinteren er stærkere end det der vokser ud om sommeren. Det er altså tale om en helt naturlig proces, som både ses hos vilde heste og hos vores tamheste. Der er altså ingen grund til ikke at lukke sin hest ud i vinterkulden af skræk for at den skulle komme til at fryse om hovene, og/eller af skræk for nedsat hovvækst eller dårlig hornkvalitet. Tværtimod så har bevægelse en meget gunstig virkning på både hovvæksten og hornkvaliteten.

Mange hilsner fra

Anja Thorup Jensen

www.modernehestehold.dk

Blog image

Fortæl din bedste dyrehistoriedin dyrehistorie

Posted by Aiko Thu, December 09, 2010 21:04:50

Vi har alle en masse stjernestunder med dyr. Det kan være barndommens møde med et dyr, eller de sjove, nuttede og kærlige øjeblikke, vi deler med de dyr vi lever sammen med i hverdagen.

Fortæl din bedste historie, og lad andre glædes over den....

Kærlig julehilsen Aiko

www.dyrejournalisten.dk

Blog image

Leo, en tam sølvræv (fremavlet ved Dmitri Belyaevs forsøg i Rusland) og jeg har en hyggestund på Nordjydsk Pelsdyrforsøgsstation i 2001.

Link om Belyaevs forsøg på at fremavle 'kæleræve'

Legend of the Guardiansdejlige dyrefilm

Posted by Aiko Wed, December 08, 2010 22:33:37

En helt fantastisk 3D-animeret film om ugler. Får dvd-premiere i Danmark 8. marts 2011

Se dette dramatiske og visuelt forfinede klip, hvor hovedpersonen, den unge slørugle Soren, lærer at følge sin 'mavefornemmelse':

http://youtu.be/mASuUYdI4xc?hd=1